Beslag


Bjælkebeslag

Hos ProBygger finder du et stort udvalg af bjælkebeslag i forskellige størrelser og udformninger. Disse bygningsbeslag og bjælkesko bruges til at montere bjælker på materialer som for eksempel træ og beton. På denne side kan du læse mere om nogle af vores produkter. Du kan også finde mål og specifikationer under hvert enkelt beslag.

Du er også velkommen til at tage et kig på nogle af vores andre produkter - blandt andet har vi et stort udvalg af dele til VVS-arbejde, samt dele til ventilation og anlæg. Under kategorien Værktøj finder du spændende mærker som Makita og Irwin, der begge er kendt for højkvalitetsværktøj. Du er også altid velkommen til lure lidt på vores nyheder - måske finder du lige netop det du leder efter.

Modeller og formål

Der findes mange forskellige typer beslag til bjælker. Når du vælger en model, skal du blandt andet se på hvilket materiale bjælken skal monteres på, og hvor stor og tung bjælken er. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de forskellige typer.

  • Vinkelbeslag

  • Bjælkesko

  • Patentbånd

Vinkelbeslag

Der findes to forskellige former for vinkelbeslag. Den ene er glat, mens den anden har en rib i midten. Man bruger vinkelbeslag i flere forbindelser. Blandt andet kan de bruges ved krydsende bjælker, når du skal lave en samling mellem rem og spær, samt ved flere andre former for samlinger. Vores vinkel beslag er fremstillet af galvaniseret stål, og under hver model kan du se om den egner sig til indendørs eller udendørs brug.

Har dit vinkelbeslag en rib i midten er den ekstra forstærket. Disse typer kan bære mere vægt og er mere solid, men har du kun gang i et lille projekt der ikke udsættes for meget vægt, så vælg et helt almindeligt vinkelbeslag.

Bjælkesko

Bjælkesko er en type bygningsbeslag og bjælkebeslag der bruges i samlinger. Den har en bund, en ryg og to "vinger" der kaldes for udvendige flige. Disse er med til at gøre samlingen ekstra solid.

Bjælkesko findes også med og uden rib. Det kan være relevant at bruge en bjælkesko med rib hvis du er i gang med at bygge træterrasse, et skur eller lignende.

Som regel bruger du skoen ved at føre spærret ned i midten, mens fligene flugter med remmen, og skrues fast heri, men det kan variere fra projekt til projekt.

Patentbånd

Patentbånd kan bruges til rigtig mange ting, men også til at styrke et beslag, så en bjælke kan holdes på plads. Båndet kan blandt andet forbindes med bjælkebeslagene, føres rundt om bjælken og fæstnes på den anden side at dit bygningsbeslag. Du kan også skrue båndet fast i bjælken, med hjælp af skruehullerne i båndet.

Vores patentbånd er 10 meter langt, har en bredde på 17 millimeter samt en tykkelse på 0,8 millimeter, så det passer med de fleste bjælkebeslag.